Kropsterapi på arbejdspladsen
En ordning med kropsterapi og stress- traumeterapi på arbejdspladsen kan være med til at tage hånd om arbejdsmiljøet og drage omsorg for de enkelte medarbejdere, forebygge og lindre stresssymptomer.
En massageordning kan være medvirkende til at forebygge og afhjælpe spændinger og smerter på grund af ensidige arbejdsbelastninger.
Det kan have stor betydning for medarbejdernes fysiske og psykiske trivsel, at få mulighed for at rette opmærksomheden indad i løbet af en travl arbejdsuge.
Jeg har gode erfaringer med at skabe rum for ro og afslapning og støtte den enkelte til at komme mere ned i kroppen, få en pause, sænke skuldrene og trække vejret.
For den enkelte medarbejder kan det blandt andet give rum for:
- Afspænding og velvære
- Smertelindring
- Lindring af nakke-, ryg-, og skulderbesvær
- Lindring af hovedpine og migræne
- Lindring af føleforstyrrelser
- Lindring af stresssymptomer
Aftalen tilpasses den enkelte arbejdsplads, så det passer ind i jeres hverdag og planlægning. Typisk bliver medarbejderne tilbudt massage af en halv – til en hel time en gang om ugen eller hver 14. dag.